OB forstærker de defensive geledder.
Mandag meddeler fynboerne således, at man henter Nicolas Bürgy i Viborg og udstyrer ham med en aftale frem til sommeren 2027.
Troels Bech sætter følgende ord på handlen:
- Vi har med købet af Nicolas Bürgy sikret os en spiller, der kender toppen af dansk fodbold, da han selv har spillet der. Og det er vigtigt for vores rekruttering.
- Efter tilgang af først Adam Sørensen og nu Nicolas Bürgy har vi stabiliseret vores defensiv frem mod de kommende sæsoner, siger Troels Bech og fortsætter.
- Vi er samtidigt i et vindue, hvor der har været bud efter flere af vores spillere - herunder også i forsvaret - og med Nicolas på plads, er vi rolige ved muligheden for afgang på stopperpositionen, lyder det fra sportsdirektøren.
Ifølge Bolds oplysninger betaler NordicBet Liga-klubben i omegnen af en million kroner for den 29-årige stopper, som havde kontraktudløb i domkirkebyen til sommer.
Nicolas Bürgy nåede 94 optrædener, syv scoringer og et enkelt oplæg i Viborg-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Viborg FF
Betinia Liga



































