2026-08-14 20:58:29

FCF dukkede AaB: debutanten Alexander Lyng strålede

FC Fredericia hentede en flot udebanesejr i Aalborg, da de på Aalborg Portland Park vandt 3-0. Alexander Lyng fik en drømmedebut, da han både var oplægger og målscorer i kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 5. runde

fredag 21. aug

HOB

vs

AaB

Der var ikke meget spræl i første halvleg mellem AaB og Fredericia. Fredericia var mest på bolden, men kom ligesom AaB aldrig rigtigt frem til noget i første halvleg.

Til sidst i halvlegen skete der noget med Aalborg-keeperen Vincent Müller, der gjorde, at han i pausen blev nødt til at blive udskiftet.

Ind kom Bertil Grønkjær, der hurtigt skulle komme til at have noget at se til.

Flyvende FCF

Debutanten for FC Fredericia, Alexander Lyng, havde i kampen mod AaB allerede fået fornøjelsen af at skulle stå for hjørnesparkene, og med god grund.

Kort inde i 2. halvleg sparkede han et indadskruet hjørnespark ind i feltet, hvor Frederik Rieper var at finde på forreste stolpe.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -FCF dukkede AaB: debutanten Alexander Lyng strålede
Foto: FC Fredericia

Han headede til bolden, og ved hjælp af en AaB-arm fik han bolden ind bag Bertil Grønkjær, der lige var kommet ind.

Alexander Lyng kom dermed allerede med en målinvolvering i sin første kamp. Det skulle dog blive endnu bedre for Lyng.

Lyng-mål

Svenn Crone sendte en flot cutback-aflevering tilbage lige inden for straffesparksfeltet, hvor han fandt Alexander Lyng, der sikkert og flot sparkede bolden i mål.

Dermed blev det til en assist og et mål i en drømmedebut for den nytilkomne FCF-spiller.

Med en times spil udgik Alexander Lyng, hvor den tilbagevendte Jonatan Lindekilde kom ind. 

Viborg-emnet Felix Winther kom også ind efter at have startet ude i kampen.

3-0 til FCF

Emilio Simonsen gjorde det også til 3-0, efter han selv erobrede bolden ude foran feltet efter en stor fejl af AaB-forsvareren.

Derefter gav han bolden til Nemo Thomsen, der udfordrede Aalborg-forsvaret og overlod bolden til Emilio Simonsen, der sparkede bolden i mål.

Aalborg havde ikke meget at komme med i anden halvleg, lige indtil til sidst i kampen, hvor de fik et frispark lige ude foran feltet. Også det løb ud i sandet for Aalborg.

Slutresultatet blev dermed 3-0 til FC Fredericia.

Dermed endte Fredericia Aalborgs ubesejrede stime i 1. Division

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 5. runde

fredag 21. aug

HOB

vs

AaB

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce