
AC Horsens havde ikke fået en eneste sejr i foråret, da Hillerød fredag kom på besøg i NordicBet Ligaens nedrykningsspil.
Omvendt havde gæsterne fra Nordsjælland fået en fin start på 2024 med tre sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag. Det har blandt andet skyldtes den varme færøske vintertilføjelse, Adrian Justinussen, der i sine første fem kampe havde scoret hele syv mål for Hillerød inden fredagens opgør.
Det var dog en anden vintersigning, der løb overskrifterne, og han spillede for hjemmeholdet.
Simon Becher er navnet, og han kunne efter 13 minutter sparke værterne i front.
Målet kom i stand efter et boldtab i Hillerød-forsvaret. En snarrådig Mikkel Lassen opsnappede en langsom aflevering, og efter en fix et-to-kombination, sendte Horsens-backen bolden fladt ind i feltet, hvor en fri Becher uden det store besvær kunne prikke bolden i nettet til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var var amerikanerens anden scoring i sin sjette kamp, og det var også nok til at gøre ham til matchvinder.
Der blev nemlig ikke scoret yderligere, selvom Hillerød i særligt anden halvleg pressede på.
Dermed fik Horsens også stoppet Adrian Justinussens flotte Hillerød-start, hvor færingen nu også har prøvet at spille en officiel kamp for de orangeklædte uden at score.
Sejren efterlader Horsens med 28 point efter 24 kampe, mens Hillerød har 33 point i 24 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
Betinia Liga
Hillerød




































