

Magnus Warming skiftede til Lyngby Boldklub for et år siden, men den 25-årige kantspiller havde det svært i sin første sæson.
Nu står der Betinia Liga på menuen for Warming, og her fik han endelig noget at glæde sig over, da Lyngby Boldklub var på besøg hos Aarhus Fremad.
Efter 12 minutter var Warming på pletten, da gæsterne fra Lyngby slog til på en omstilling. Her fik Gustav Fraulo bolden og sendte den i dybden til en fremadstormende Warming.
Warming viste sin fart og målnæse, da han tog en dribling ind i feltet og sikkert sendte bolden ind i netmaskerne. Han blev efterfølgende omringet af sine holdkammerater.
Det forstår man da også godt, da det var et sjældent syn.
Det var netop Warmings første mål for Lyngby, siden at han vendte tilbage til klubben sidste år. Ifølge transfermarkt var det Warmings første mål siden 13. juli 2024, hvor han spillede for Brann i Norge.
Et andet velkendt ansigt formåede ligeledes at komme på tavlen for de kongeblå.
Bror Blume er også tilbage i Lyngby Boldklub, og han lukkede og slukkede med en akrobatisk scoring. Efter et hjørnespark endte den hos Blume, som flugtede bolden op i nettaget.
Lyngby Boldklub snuppede de tre point med 2-0-sejren over Aarhus Fremad, som ellers flere gange var tæt på at udligne. Simon Bækgård ramte blandt andet overliggeren.
Resultatet betyder, at Lyngby Boldklub nu topper Betinia Ligaen med syv point efter de tre første runder af sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Aarhus Fremad
Betinia Liga




































