Christian Vestergaard slog transferrekord i 1. division tidligere på måneden, men hans debut for AC Horsens blev langt fra som håbet.
Den 24-årige stopper fik i sin debut for den gule fare en grim skade, som ser ud til at holde ham ude af spil i lang tid.
Adspurgt om han tror, at rekordinkøbet kommer i spil i år, ville Esben Hansen ikke svare direkte i studiet hos TV 3 Sport før mødet med Lyngby:
- Nu må vi se, jeg synes ikke, man skal udtale sig, før man kender skadens hele omfang, men det ser ikke godt ud.
Victor Pálsson har været nævnt som en mulig spiller, og sportsdirektøren ville da heller ikke kategorisk afvise et ryk for Plymouth-islændingen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fem midterforsvarere ude i dag, og når man har det, så bliver det svært at planlægge, for mange flere kan man ikke have.
- En eller anden revision af planerne skal der i hvert fald ske.
Esben Hansen bekræfter desuden, at Frederik Roslyng er på vej mod et skifte væk fra Horsens, hvorfor han er udeladt af kamptruppen.


AC Horsens
Lyngby Boldklub
Betinia Liga






































