



Aarhus Fremad skulle fredag aften forsøge at følge op på et flot point i første spillerunde af Betinia Ligaen mod Horsens.
HB Køge lagde græs til et opgør, som allerede bød på en scoring inden for fire minutter.
Det var hjemmeholdet, der kom i front, da Niklas Jakobsen kom for enden af et glimrende indlæg fra backkollega Sebastian Larsen og lagde bolden i det nærmest tomme mål.
Aarhus Fremad bød herefter udmærket fra sig, og det kastede blandt andet en god chance til Kasper Andersen af sig.
Det blev dog ikke til en udligning i første halvleg, hvorfor HB Køge gik til pause med en føring.
I anden halvleg gik det dog galt for sjællænderne, der blev reduceret til ti mand efter en situation, hvor Silas Hald reddede bolden på stregen med hånden.
Det forhindrede en helt åben scoring til Kasper Andersen, men kostede naturligvis en tidlig tur i bad og et straffespark til Aarhus Fremad.
Marcus de Claville fik ansvaret for at eksekvere fra pletten, og det gjorde midtbanespilleren med bravur – 1-1 på Capelli Sport Stadion.
Aarhus Fremad bød sig flere gange til i jagten på et sejrsmål mod afslutningen af kampen, og tættest på kom Kasper Lunding med et spark på stolpen.
Gæsterne blæste fremad, men i stedet gik det højst overraskende galt den anden vej, hvor HB Køges ti mand tog alle tre point.
Efter en dødbold endte bolden hos Sebastian Larsen, der sikrede sig sit andet oplæg i kampen ved at losse bolden på tværs af feltet, hvor indskiftede Ifenna Dorgu stod klar til at kanonerede læderet op i nettaget.
Lillebroren til Patrick Dorgu fra Manchester United sørgede således for, at HB Køge står med to sejre af to mulige i indledningen på den nye Betinia Liga-sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Aarhus Fremad
Betinia Liga





































