Kolding IF har tirsdag aften solgt sin anfører til AC Horsens, som ifølge Tipsbladet betaler en samlet pakke på 7,5 millioner danske kroner for stopperen.
Det bliver nu bekræftet på klubbens hjemmeside, at salget er det største i klubbens historie.
- Med denne transfer får Kolding IF mulighed for at styrke klubbens sportslige fundament yderligere, hvilket er et vigtigt skridt i klubbens ambitioner om fortsat udvikling og vækst, lyder det.
Klubbens Head of Football Niklas Nürnberg sætter ord på rekordsalget.
- Christian har efterladt et stort aftryk i klubben, fodboldmæssigt selvfølgelig, men mest af alt menneskeligt, hvor han har nogle helt unikke kvaliteter og evner at være en enormt samlende figur samtidigt med, at han hver dag har været med til at presse sine holdkammerater og højne vores præstationsmiljø.
- Det er en absolut nøglefigur i Kolding IF’s nyere historie som skal takkes enormt for sin indsats, lyder det.
Vestergaard nåede tre år i Kolding-trøjen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
AC Horsens
Kolding IF
Betinia Liga




































