Det er fast praksis, at den bedste bane i Superligaen bliver kåret hvert år.
Nu har Spillerforeningen, der står bag kåringen, startet en ny praksis.
Banerne i 1. division bliver også bedømt, og det står nu klart, at Lyngby Boldklub har haft det bedste græstæppe i denne sæson.
De kongeblås græstæppe har fået en vurdering på 4,29 på en skala, der går op til 5. De to nærmeste forfølgere er AaB og Hobro IK.
I den anden ende af skalaen er Helsingør Stadion, hvor Hillerød Fodbold spiller deres hjemmekampe.
Det er anførerene i de forskellige klubber, der står bag bedømmelsen. Efter hver udekamp giver de banen en vurdering fra 1-5.
Artiklen fortsætter efter billedet

I forbindelse med kåringen for Lyngby Boldklub ros med på vejen.
- Det er afgørende for dansk fodbold, at vi har gode baner. Det har de i Lyngby Boldklub, og det kvitterer anførerne for med deres flotte bedømmelse af græstæppet på Lyngby Stadion.
- Det har været tæt i toppen, hvor ‘De Kongeblå’ her i foråret har trukket det længste strå og dermed kan kalde sig samlet vinder af første udgave af Danmarks Bedste Bane i 1. division.
- Stort tillykke til Kim Christensen (groundsman, red.), til klubben og hele holdet bag banen, siger Magnus Hviid, kommunikationsdirektør i Spillerforeningen.
Herunder kan du se rangeringen af alle baner i Betinia Ligaen.
Rangering:
Lyngby Stadion (Lyngby Boldklub): 4,29
Aalborg Portland Park (AaB): 4,00
DS Arena (Hobro IK): 3,79
Autocentralen Park (Kolding IF): 3,79
Blue Water Arena (Esbjerg fB): 3,36
Hybel Arena Horsens (AC Horsens): 3,29
Pro Ventilation Arena Hvidovre (Hvidovre IF): 3,00
Sundby Idrætspark (B.93) 2,43
Riisvangen Stadion/Ceres Park Vejlby (Aarhus Fremad): 2,43
Middelfart Sparekasse Stadion (Middelfart Boldklub): 2,07
Capelli Sport Stadion (HB Køge): 2,07
Helsingør Stadion (Hillerød Fodbold): 1,71

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
HB Køge
AaB
AC Horsens
Lyngby Boldklub
Esbjerg fB
Hobro
B.93
Hvidovre IF
Aarhus Fremad
Kolding IF
Middelfart Boldklub
Betinia Liga
Hillerød


































