Mathias Brems var i slutningen af juni på prøvetræning i AC Horsens, oprykkerne besluttede dog ikke at hente den 20-årige venstreback.
Men nu har Brems fået fremtiden på plads.
Den unge dansker fortsætter karrieren hos Helsingør, hvor han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2024. Han har senest vist sig frem i klubben på en prøvetræning.
Den nu tidligere OB-spiller fortæller, at han glæder sig til udfordringerne med Helsingør i NordicBet Ligaen.
- Jeg er meget spændt og glæder mig. Jeg ved det bliver en fed rejse og jeg ser frem til at starte op med holdet frem mod sæsonstart, udtaler Brems på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner Morten Eskesen glæder sig over tilgangen af den unge back.
- Mathias har gjort det rigtigt godt mens han har trænet med her til prøvetræningen, så det er helt naturligt at vi indleder et samarbejde.
- Mathias er godt skolet i OB, har et fantastisk venstreben og en god teknik der vil komme os til gode i løbet af sæsonen. FC Helsingør er et godt næste skridt for hans udvikling og jeg er sikker på at Mathias vil få succes i FC Helsingør.
Mathias Brems nåede at spille seks kampe på OB’s førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
FC Helsingør
Betinia Liga


































