2026 er startet hektisk i Middelfart Boldklub.
Betinia Liga-mandskabet skal have ny træner, fordi Kim Engstrøm valgte at sige op og drage til Vendsyssel FF.
Oprindeligt var det planen, at Engstrøm skulle blive i det fynske indtil slutningen af marts.
Men den plan ændrede sig, siger Søren Godskesen, der er sportschef i Middelfart Boldklub, til Bold.
- Vi har lavet en aftale med Vendsyssel og Kim, som gør, at han kan starte deroppe nu.
- Det var oprindeligt ikke muligt, men nu har vi landet en aftale med alle parter.
- Sådan er fodbold. Tingene løser sig lige pludselig, og det løste sig også her, siger han.
Middelfart-chefen siger også, at han nu er klar til at komme videre i teksten.
- Kapitlet er lukket for os.
- Vi har været megaglade for Kim, og vi er ærgerlige over, at han ikke skal være træner for os længere.
- Men når det så er sagt, så er den lukket fra min side. Jeg bruger al min energi på det, jeg kan gøre noget ved, og det er at få rekrutteret en ny træner, fortæller han.
Middelfart Boldklub er aktuelt sidst i Betinia Ligaen med seks point op til overlevelse.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Vendsyssel FF
Middelfart Boldklub
Betinia Liga



































