Thisted FC meldte tidligere på aftenen, at man havde solgt Oliver Andreasen - dog uden at sætte navn på til hvilken klub.
Nu meddeler Aarhus Fremad imidlertid, at wingbacken er ny mand i klubben.
- Oliver er en ung rigtig dygtig højre wingback, som også tidligere har spillet i Esbjerg. Han har førhen spillet højere oppe på banen, og han er en offensiv minded spiller, der har et godt drev med bolden og et godt blik for spillet på den sidste del af banen.
- Vi har spillet mod ham tidligere, og vi har løbende haft et godt øje til ham.
- Han har flyttet sig meget i sin tid i Thisted, hvor de virkelig har udviklet ham som spiller, og det bliver spændende at tage imod Oliver her hos os, hvor vi håber, at vi kan bidrage endnu mere til hans udvikling i de kommende år, lyder det fra cheftræner Morten Dahm Kjærgaard til klubbens hjemmeside.
Oliver Andreasen har fået en aftale frem til sommeren 2027.

Aarhus Fremad
Thisted FC
CampoBet 2. division



































