2. division -DS-angriber skifter fra AaB til AB: Drømmer om Superligaen
2023-06-07 09:00:00
Foto: Viborg FF

DS-angriber skifter fra AaB til AB: Drømmer om Superligaen

Christian Wagner skifter en tilværelse hos AaB’s Danmarksserie-hold ud med AB i 2. division efter sæsonen. Han har skrevet en treårig kontrakt med AB, og han har store ambitioner, siger han til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 31. runde

FT

AB

1 - 3

KIF

20-årige Christian Wagner har vist stor målfarlighed for AaB’s Danmarksserie-hold i dette forår, da det er blevet til otte mål i 12 kampe for angriberen. 

I næste sæson står den dog på en anden tilværelse for Wagner, da AB har skrevet en treårig kontrakt med ham. 

Den tidligere Viborg-spiller siger til bold.dk, at han har store tanker om opholdet i AB. 

Den helt store drøm er at rykke AB op i Superligaen i løbet af de tre år. Ambitionen er at rykke op i NordicBet Ligaen. 

- Jeg håber, at vi rykker op i 1. division og etablere os der. Der er ingen tvivl om, at det er noget tid siden, at AB har været i det lidt finere selskab i dansk fodbold. Det vil være en start for klubben, hvis klubben kommer i 1. division. 

- Jeg synes, at klubben har en del historie, og det er en skam, at den ligger, hvor den gør. Jeg synes, at det er et spændende projekt, og i løbet af de tre år håber jeg, at jeg kan få AB op i 1. division, siger Christian Wagner til bold.dk og tilføjer.

- Selvfølgelig vil det være fedt at komme i Superligaen. Man skal aldrig sige aldrig, men nu tager vi en sæson ad gangen. 

Udover Viborg og AaB har Wagner tørnet ud for norske Moss. 

AB indtager lige nu femtepladsen i 2. division med to runder igen. Gladsaxe-klubben kan dog ikke nå at rykke op, da AB er 14 point efter Esbjerg fB på andenpladsen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 31. runde

FT

AB

1 - 3

KIF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce