FC Roskilde har hentet Lauge Persson.
Lauge Persson er en 22-årig midtbanespiller, der senest har spillet i B.93, hvor han har spillet 68 kampe for førsteholdet.
- Jeg har haft en rigtig god dialog med Jack omkring den måde klubben ønsker at spille på. FC Roskilde vil have bolden og være et spillende hold, hvilket er en spillestil jeg synes er tiltalende.
- Jeg er en teknisk dygtig fodboldspiller, med et stort løbepensum. Mine forventninger er høje - jeg vil vinde hver kamp. Min første træningsdag har bekræftet mig i, at det er et stærkt hold. Jeg føler uden tvivl, at det er det rigtige sted for mig, fortæller Lauge Persson til klubbens hjemmeside.
FC Roskilde skriver ikke, hvor lang en aftale, de har lavet med Lauge Persson.



FC Roskilde
B.93
CampoBet 2. division



































