Skive henter endnu en forstærkning til klubben inden sæsonstart.
2. divisionsklubben har nemlig valgt at hente 19-årige Christian Mikkelsen, der senest har været i AGF og spillet på klubbens U19-hold.
I en pressemeddelelse siger Skive-sportschef Carsten Riisgaard, at forsvarsspilleren er meget lovende, og klubben skal hjælpe ham med at etablere sig som en seniorspiller på divisionsniveau.
- Vi er glade for at kunne meddele, at vi har lavet en aftale med Christian Mikkelsen. Christian er med sine bare 19 år, en ung og lovende forsvarsspiller, som har fået sin fodboldopdragelse i Aarhus, hvor han senest har spillet på AGF´s U19 Liga-hold.
- Vi er glade for, at Christian har valgt Skive IK som sin næste klub, hvor vi sammen skal arbejde hen mod at videreudvikle og modne Christian til en tilværelse som seniorspiller på divisionsniveau. Vi ser derfor frem til at arbejde sammen med Christian i den kommende sæson, siger Carsten Riisgaard i en pressemeddelelse.
Skive kan også offentliggøre, at klubben har lavet en ny toårig kontrakt med Mathias Gertsen.
Christian Mikkelsen spillede 18 kampe i U19 Ligaen og to i Reserveligaen for AGF i den seneste sæson.



Skive IK
AGF U19
CampoBet 2. division



































