2025-01-23 13:36:05

Thisted opruster med Wagner: Ekstraordinær mulighed

Thisted henter Christian Wagner på en lejeaftale fra AB, og klubbens direktør takker i den forbindelse en gruppe sponsorer, der har gjort det muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

2. divisionsklubben Thisted forstærker offensiven.

21-årige Christian Wagner skifter på en lejeaftale fra AB, og det vækker stor glæde hos Thisted-direktør Søren Willette Pedersen.

- Vi fik en henvendelse fra Christian Wagner og hans agent, som tilbød muligheden for at leje Christian resten af indeværende sæson. Angrebspositionen er essentiel på banen, og efter en indledende drøftelse i det sportslige udvalg var vi ikke i tvivl om, at casen omkring Christian Wagner var en spændende tilføjelse til Thisted FC.

- Vi er sikre på, at Christian er den profil, der kan være med til at løfte vores i forvejen stærke trup til næste niveau, og vi er meget tilfredse med, at han nu skal bære de blå og hvide farver i forårssæsonen.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Thisted opruster med Wagner: Ekstraordinær mulighed
Foto: Thisted

- Ligeledes er jeg meget tilfreds med den opbakning, vi har oplevet fra en gruppe sponsorer, som har gjort skiftet muligt. Det betyder uendeligt meget for Thisted FC, at vi har et nærmiljø, der bakker op, når vi har ekstraordinære muligheder for at tilknytte spillere til klubben, siger Søren Willette Pedersen.

Christian Wagner har fortid i AaB, Viborg og norske Moss. I sommeren 2023 rykkede han til AB.

Thisted ligger næstsidst i 2. division, hvor AB er på syvendepladsen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce