

Lørdag eftermiddag bød på lidt af en lækkerbisken i CampoBet 2. division.
AB og Vendsyssel FF bragede således sammen i et vaskeægte topbrag på Gladsaxe Stadion.
Gæsternes cheftræner, Kim Engstrøm, fortalte inden opgøret til Bold, at der helst skulle tre point ind på kontoen.
Han understregede dog i samme ombæring, at oprykningsduellen ikke ville blive afgjort i lørdagens opgør.
Nordjyderne formåede imidlertid at tage et stort skridt i den rigtige retning.
Vendsyssel lykkedes således at vinde med 2-0 over rækkens førerhold og hopper derfor op på andenpladsen, der ligeledes giver adgang til 1. division.
Begge mål blev sat ind af Lasse Steffensen.



Vendsyssel FF
AB
CampoBet 2. division



































