Primera División -Efter 12 år: Udebanefans igen tilladt i Argentina
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix
2025-07-18 08:40:00
Foto: Megan Briggs/AFP/Ritzau Scanpix

Efter 12 år: Udebanefans igen tilladt i Argentina

Argentinas Fodboldforbund har annonceret, at der for første gang siden 2013 må komme udebanefans til kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Siden 2013 har der ikke været udebanefans på de argentinske stadions.

Den beslutning kom i kølvandet på voldelige episoder, hvor en tilhænger blandt andet afgik ved døden.

Men torsdag aften kunne Argentinas Fodboldforbund (AFA) meddele, at der igen vil være tilhængere af udeholdene at finde på stadionerne i det fodboldgale land.

Det var præsidenten for forbundet, Claudia Tapia, der kunne annoncere det på et pressemøde.

- Det er en historisk- og vigtig dag for argentinsk fodbold, som markerer et før og et efter. Vi har arbejdet på dette i lang tid. 

- Det er begyndelsen på, at udebanefans kan vende tilbage for de klubber, der kan og er klart til det, siger præsidenten for AFA.

Ministeren for sikkerhed i Buenos Aires, Javier Alonsó, fortæller desuden, at det er kulminationen på halvandet års arbejde, hvor man har undersøgt mulighederne for, at dette scenarie kunne blive en realitet.

Implementeringen af udebanefans vil ske hurtigst muligt og gøre sig gældende i både ligaerne og pokalturneringen.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce