2026-01-22 22:38:41

Brøndby sender Marcus Younis på græs i Australien

Marcus Younis, som i sommer blev hentet ind fra Western Sydney Wanderers, er blevet sendt tilbage til Australien på en halvårlig lejeaftale med Melbourne City FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 0

SEA

Det er ikke meget spilletid Marcus Younis har fået i Brøndby, siden han blev hentet ind i australsk fodbold i august.

Den 20-årige højrefløj slog salgsrekorden, da han blev solgt af Western Sydney Wanderers, men i Danmark har han bare spillet 91 minutter fordelt på fire seniorkampe.

Det tager vestegnsklubben nu konsekvensen af og sender den unge australier på græs i hjemlandet.

Nærmere bestemt er det Melbourne City FC, der får glæde af Younis de kommende seks måneder.

Artiklen fortsætter efter billedet

A-League -Brøndby sender Marcus Younis på græs i Australien
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Marcus er lige nu i en position, hvor der er langt til spilletid i Brøndby. Hans vilje til at lykkes har hele vejen igennem været stor, men det er desværre ikke gået hans vej, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes og fortsætter:

- Derfor er den bedste løsning for både ham selv og klubben, at han nu får mulighed for spilletid i en liga og klub, han kender - og som kender ham.

Marcus Younis vender planmæssigt retur til Brøndby i sommerpausen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

2 - 0

SEA

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce