2023-06-06 10:04:08

Fredberg og co. gafler FCN-boss

Belgiske Anderlecht har gaflet Mikkel Hemmersam i FC Nordsjælland, og han bliver klubbens nye sportschef. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Endnu en dansker skifter til Anderlecht. 

Jesper Fredberg får nemlig dansk selskab i ledelsen, for Anderlecht har nemlig ansat Mikkel Hemmersam. 

Hemmersam kommer fra en stilling i FC Nordsjælland, hvor han har været sportschef for akademiet - han har tidligere været sportschef for Superliga-holdet. 

Hemmersam skal i Anderlecht være sportschef under Jesper Fredberg, der er direktør i den belgiske klub. 

Jesper Fredberg er glad for at få selskab af Mikkel Hemmersam. 

- Jeg er virkelig glad for at byde Mikkel velkommen i Anderlecht. Jeg har kigget på at styrke den sportslige afdeling i noget tid nu.

- Med Mikkel får vi en med den erfaring og baggrund, der passer til klubbens DNA. Han har en stærk viden inden for europæisk fodbold, fortæller Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside. 

Mikkel Hemmersam har været ansat i FC Nordsjælland siden 2020. 

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce