2024-05-09 17:25:43

Første pokaltitel i 110 år: Union St. Gilloise blev belgisk pokalvinder

Union St. Gilloise er netop blevet kåret til belgisk pokalvinder, efter man besejrede Royal Antwerp i finalen med 1-0. Det er 110 år siden, at de senest var i den belgiske pokalfinale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Croky Cup - finale

FT

GIL

1 - 0

ANT

45'
10
Koki Machida
Mål

Det er ikke kun i Danmark, at der torsdag eftermiddag skulle findes en pokalvinder.

For i Belgien tørnede Union St. Gilloise og Royal Antwerp sammen i den belgiske pokalfinale - og den kunne ses med Bold+. 

Kampens første halvleg var præget af to hold, der så hinanden an. Derfor var der ikke et chancehav i de første 20 minutter, men herfra begyndte tempoet at stige, hvor begge hold formåede at true på kontrastødene. 

Og mens det lignede, at de to hold kunne gå til pause med 0-0 på måltavlen, dukkede Koki Machida op på et hjørnespark i dommerens tillægstid.  

For her blev bolden smækket ind i det forreste område, hvorefter den blev snittet videre - bolden dansede på tværs af det lille felt, hvorefter Machida nemt kunne sparke Union St. Gilloise i front. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Croky Cup -Første pokaltitel i 110 år: Union St. Gilloise blev belgisk pokalvinder
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Anden halvleg blev mere åben

Den anden halvleg bød på klart flere chancer end den første, men først måtte den afbrydes i et par minutter på grund af et større pyroshow. 

Da røgen havde lagt sig, kunne kampen begynde på ny - og så begyndte chancerne også at falde. 

For med en halv time igen var Union St. Gilloises Gustaf Nilsson tæt på at kunne udbygge føringen. 

Loic Lapoussin driblede på flotteste vis i venstre side af banen, og med en stopfinte sagde han farvel til sin direkte modstander, inden han smækkede bolden mod den bagerste stang. 

Her kom tre medspillere farende, men det var Nilsson, der fik hovedet på. Uheldigvis for Nilsson og co. gik forsøget langt over mål, og det var tæt på at koste ikke lang tid efter. 

For her valgte Christian Burgess at drible i eget felt, og det gad Antwerps Jurgen Ekkelenkamp ikke at se på. Derfor nappede sidstnævnte bolden fra Burgess, og så satte Ekkelenkamp afsted mod mål. 

Helt tæt under mål fik Antwerp-manden sat en afslutning afsted, men forsøget sad lige på keeperen, hvorefter returen fik lov at danse på tværs af stregen, inden den blev clearet. 

Herfra havde Antwerp svært ved for alvor at blive farlige - selvom kampen bølgede frem og tilbage. 

Især Union St. Gilloise var tæt på af flere omgange på kontrastødene, men ind ville bolden ikke. 

Det gjorde dog ikke det helt store for traditionsklubben, som endte med at vinde. Det er første gang i 110 år, at Union St. Gilloise vinder den belgiske pokalturnering. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Croky Cup - finale

FT

GIL

1 - 0

ANT

45'
10
Koki Machida
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce