



Neymar var natten til søndag dansk tid tilbage på grønsværen efter et hårdt VM, hvor han kæmpede med skader.
Hans klub Santos tog hjemme imod Chapecoense, og den brasilianske stjerne kom i fokus.
Efter et flot kombinationsspil med Alvaro Barreal bragte Neymar Santos foran efter 36 minutter.
Det gik dog galt i anden halvleg, hvor gæsterne på bare elleve minutter vendte kampen og bragte sig foran 2-1.
Heldigvis for Neymar og holdkammeraterne fik Santos tildelt et straffespark i de døende minutter.
Den 34-årige offensivspiller tog ansvaret og bankede bolden i nettet til 2-2.
Det blev kampens sidste scoring, og dermed måtte Santos nøjes med ét point mod den absolutte bundprop.
Chapecoense har blot 10 point på sidstepladsen, mens Santos har 22 point, hvilket rækker til en 14.-plads.


Santos
Chapecoense AF
Serie A





































