Wessam Abou Ali, der har fortid i AaB og Vendsyssel, tog i vinterens transfervindue turen fra svenske IK Sirius til den egyptiske storklub Al Ahly.
Tidligere på ugen scorede han to mål i sin ligadebut, men alligevel måtte danskeren tage til takke med en plads på bænken, da fredagens Champions League-opgør mod Young Africans fra Tanzania blev fløjtet i gang.
Her sad han blandt andet sammen med den tidligere FCM-spiller Emam Ashour.
Og herfra kunne de to tidligere Superliga-spillere se holdkammeraten Hussein El Shahat bringe de egyptiske storfavoritter i front i starten af anden halvleg.
I det 75. minut kom både Abou Ali og Ashour på banen, men ingen af dem nåede at sætte et nævneværdigt aftryk på opgøret, der sluttede 1-0.
Det var nok for både Al Ahly og Young Africans, der begge går videre til playoffrunden i den afrikanske Champions League.

Al Ahly SC
CAF Champions League






























