2025-02-20 07:00:11

Lionel Messi blev helten i -14 grader

Lionel Messi leverede et fremragende mål, da han sparkede Inter Miami til sejr mod Sporting Kansas City i minus 14 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CONCACAF Champions Cup - 1. runde

FT

SKC

0 - 1

MIA

56'
01
Lionel Messi
Mål

Lionel Messi har aldrig vist, at han kunne levere varen på en kold og våd aften i Stoke, men argentineren har nu imponeret i vanvittig kulde.

Inter Miami var natten til torsdag dansk tid i aktion i CONCACAF Champions Cup, hvor man tørnede sammen med Sporting Kansas City  i Kansas.

Og det var en særdeles kold fornøjelse.

Ifølge Reuters var temperaturen helt nede på minus 14 grader, men det stoppede ikke Messi, som endte med at blive matchvinder for Inter Miami.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions Cup -Lionel Messi blev helten i -14 grader
Foto: Kyle Rivas/AFP/Ritzau Scanpix

Verdensstjernen scorede kampens eneste mål, da han tæmmede en høj bold i feltet, og så gik det stærkt.

Selv om Messi var omringet af tre Kansas-spillere, formåede han alligevel at levere en skudfinte og sparke bolden ind i netmaskerne til resultatet 1-0.

En flot scoring af Messi, som ellers var blevet pakket godt ind... grundet temperaturen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CONCACAF Champions Cup - 1. runde

FT

SKC

0 - 1

MIA

56'
01
Lionel Messi
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce