Det lignede en formsag for Celtic, der tog en overbevisende 3-0-sejr over LASK Linz i det første opgør og styrede direkte mod Champions League.
I returkampen bragte skotterne sig sågar foran med 1-0, og der var dermed ikke meget tvivl om udfaldet. Indtil der pludselig var.
LASK fik på 60 hæsblæsende minutter vendt det hele og skubbet opgøret ud i forlænget spilletid.
Her afgjorde de opgøret, og dermed var en af de største Celtic-nedsmeltninger nogensinde en realitet.
Kasper Høgh, der spillede hele kampen, sætter nu ord på blamagen i Østrig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig er vi skuffede, og jeg forstår godt, hvorfor fansene også er skuffede. Det var en stor drøm for alle.
- Det har været nogle hårde dage, men i dag er en ny dag, og vi tager støvlerne på og arbejder hårdt.
- Det er sådan, vi kan vise, hvad vi står for, lyder det fra Høgh på et pressemøde forud lørdagens hjemmekamp mod Falkirk.
Den danske landsholdsangriber er denne sommer skiftet til den skotske storklub, hvor han har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2030.

Celtic
LASK
CL-kval
























