Man kan roligt sige, at det går op og ned for de danske hold i Europa.
For to uger siden var der fuld plade med fire sejre og dermed 1.000 koefficientpoint, mens det i forrige uge blot blev til 0.375 af slagsen.
Indeværende uge har heldigvis været god for den danske koefficient med sejre til FC København, FC Midtjylland og Brøndby, mens Silkeborg fik en sen uafgjort i Polen og dog er færdige i Europa.
FCK 5-0 Malmö
FCM 2-0 Fredrikstad
Brøndby 4-0 Vikingur
Jagiellonia 2-2 Silkeborg
Det giver 0.875 koefficientpoint til Danmark, hvilket er bedre end flere konkurrerende nationer - eksempelvis Østrig, som er nærmeste forfølger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark ligger stadig nummer 14 i koefficientregnskabet og har nu slået et lille hul, men den europæiske sæson er som bekendt særdeles ung, så enormt meget kan nå at ændre sig.
Silkeborg er færdige for Europa i år, mens FCK, FCM og Brøndby er videre til playoff-runden i henholdsvis Champions League, Europa League og Conference League.
Det betyder også, at FCK er sikret minimum Europa League-ligaspil, og FCM minimum skal spille Conference League i efteråret.
Der bør være gode muligheder for flere koefficientpoint over de to kampe i playoff-runden, hvor FCM er klare favoritter mod finske KuPS, ligesom FCK kategoriseres som favoritter mod de schweiziske mestre fra Basel.
Brøndby møder storsatsende Strasbourg og er tvunget til at slå franskmændene for at opnå målsætningen om Conference League-deltagelse.
Se den øjeblikkelige stilling her:
Koefficientregnskabet udregnes på baggrund af de seneste fem sæsoner, så i denne sæson er 2020/21-sæsonen udgået.
| Placering | Nation | Point | Point i denne sæson | Hold tilbage |
| 10 | Tjekkiet | 40.100 | 2.600 | 5/5 |
| 11 | Grækenland | 36.712 | 2.500 | 4/5 |
| 12 | Norge | 34.687 | 1.500 | 4/5 |
| 13 | Polen | 34.375 | 3.375 | 4/4 |
| 14 | Danmark | 32.731 | 2.875 | 3/4 |
| 15 | Østrig | 31.250 | 1.500 | 4/5 |
| 16 | Schweiz | 29.600 | 1.100 | 4/5 |
| 17 | Skotland | 28.450 | 1.400 | 4/5 |
| 18 | Sverige | 27.875 | 3.250 | 2/4 |
| 19 | Israel | 27.000 | 2.375 | 1/4 |
| 20 | Cypern | 26.912 | 3.375 | 3/4 |
Kilde: Kassiesa
Hvordan får man point?
Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe.
En sejr i hovedturneringer og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet.
I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde).
Der er bonuspoint at hente, alt efter hvor godt hold præsterer i ligaspil. I Champions League er man garanteret at få mindst seks.


FC Midtjylland
FC København
Silkeborg IF
Brøndby IF
CL-kval




































