2023-08-15 22:00:27

FCK spillede sig videre i CL efter vanvittigt straffedrama

FC København er videre i Champions League efter et vanvittigt drama. De danske mestre sendte Sparta Prag ud efter en dramatisk straffesparkskonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

SPP

5 - 7

FCK

1'
01
Jordan Larsson
Mål
80'
11
Veljko Birmancevic
Mål
105'
21
Qazim Laci
Mål
105'
22
Viktor Claesson
Mål
107'
32
Victor Olatunji
Mål
112'
33
Viktor Claesson
Mål
121'
33
Ladislav Krejci
Brændt straffe
121'
34
Kevin Diks
Mål på straffe
121'
44
Qazim Laci
Mål på straffe
121'
45
Viktor Claesson
Mål på straffe
121'
55
Kaan Kairinen
Mål på straffe
121'
56
Nicolai Boilesen
Mål på straffe
121'
56
Asger Sørensen
Brændt straffe
121'
57
Roony Bardghji
Mål på straffe

Tirsdag var FC København i Prag for at møde Brian Priskes tropper i tredje runde af Champions League-kvalifikationen. 

Første kamp i Parken endte 0-0, og derfor var alt fortsat på spil. 

Jacob Neestrup havde profiler som Rasmus Falk, Lukas Lerager og Jordan Larsson tilbage i startopstillingen, mens Sparta Prag havde danskerne Peter Vindahl og Asger Sørensen med fra start. 

Opgøret blev sparket i gang klokken 19, og der gik ikke mere end 15 sekunder, før Neestrup og co. kunne bryde ud i jubel. 

Elias Achouri sendte bolden ind til Larsson, hvis afslutning blev rettet af og røg i mål. 1-0 til FCK efter en regulær drømmestart. 

Sparta Prag var herefter tæt på at komme med et hurtigt modsvar, men Kamil Grabara fik flot reddet et hovedstød, mens Denis Vavro efterfølgende fik clearet bolden. 

Herefter fulgte der en periode uden de store chancer, men efter tyve minutter skulle Grabara på arbejde igen. FCK smed bolden væk på midten, og det udnyttede Lukas Haraslin til at løbe til kanten af FCK-feltet. 

Her sendte han en afslutning afsted, som den polske målmand fik handsken på. FCK slap med skrækken. 

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -FCK spillede sig videre i CL efter vanvittigt straffedrama
Foto: Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

Næste chance gik til de danske mestre, som var meget tæt på at fordoble føringen efter 29 minutter. 

Efter gode kombinationer var Diogo Goncalves alene foran mål, men portugiserens afslutning var lige på Vindahl, som snuppede skuddet. Bolden røg herefter ud til Larsson, hvis afslutning blev blokeret af Asger Sørensen. 

Højdepunkter var der masser af i denne fase af kampen, og efter lidt over en halv time diskede Grabara igen op med endnu en god redning fra en Haraslin-afslutning.

Generelt pressede Sparta på, men FCK og i særdeleshed Grabara fik kæmpet sig til pause med en 1-0-føring. 

VAR-drama og Sparta-udligning
FCK fik en god start på første halvleg, og det var de også ved at få i anden. 

Efter få minutter af anden halvleg var Larsson nemlig på spil igen, og det var kun en hurtig reaktion fra Vindahl, der gjorde, at FCK ikke fordoblede føringen.

Herefter havde Sparta overtaget, og de fik også udlignet. Ladislav Krejci stangede et hjørnespark i kassen efter en times spil, og så stod det 1-1. 

Eller det troede de fleste i hvert fald. FCK-lejren brokkede sig over et muligt frispark, og dagens dommer skulle da også ud at kigge på VAR-skærmen. 

Krejci havde haft fat i Mohamed Elyounoussi, som var røget i græsset umiddelbart før udligningen. Det måtte han ikke ifølge dagens dommer, og derfor blev scoringen annulleret. FCK var fortsat foran 1-0. 

FCK var bedre med efter det annullerede mål, men det var Sparta som var klart farligst. 

Det var de specielt efter FCK-fejl på midten af banen, men gang på gang sløsede værterne fra Sparta chancerne væk. 

Tiden gik, men med ti minutter igen gik den ikke længere for FCK. Veljko Birmancevic tog en god dribletur, og hans flade afslutning gik hele vejen i mål, selvom Grabara var meget tæt på at få reddet den. 1-1. 

Sparta sad på spillet, og det var kun Grabara, der holdt FCK inde i opgøret. Krejci fik sendt et hovedstød mod mål kort efter udligningen, men den polske målmand fik viftet bolden ud til hjørnespark. 

Der var generelt godt gang i opgøret, og det blev også lidt for meget for Sparta Prag-assistenttræner Lars Friis, som måtte forlade trænerbænken, da han fik rødt kort af dommeren. 

Det stod 1-1 efter ordinær spilletid, og dermed skulle kampen ud i forlænget. 

Vanvittigt drama i den forlængede spilletid
Sparta Prag sad på det meste af spillet i den forlængede spilletid, men de var ikke lige så farlige, som de havde været i store dele af kampen. 

FCK havde også perioder med boldbesiddelse, men de helt store FCK-chancer var der ikke mange af. 

Sparta var farligere, og efter 105 minutter kom de foran. Tjekkerne fik et frispark, og det udnyttede Qazim Laci på flotteste vis. 

Den 27-årige albaner sendte bolden op i krogen uden chance for Grabra. Sparta var nu foran 2-1. 

FCK lod sig dog ikke tynge af presset, og de svarede hurtigt igen. Et langt indkast havnede pludselig foran fødderne på indskiftede Viktor Claesson, som fik kæmpet bolden i mål. 2-2!

Dramaet var langt fra slut, og desværre for FCK var Sparta Prag det heller ikke. Efter 107 minutter kom de igen foran. 

Martin Minchevs hovedstød ramte stolpen, og det var Victor Olatunji hurtig til at opsnappe. Den 23-årige angriber fik skrabet bolden i mål, og så var Priske og co. foran.

Men igen, igen var dramaet ikke slut. Claesson var oplagt, og han udlignede igen kort tid efter. Christian Sørensens frispark fandt svenskerens pande. 3-3 nu!

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence. 

Her startede Ladislav Krejci med at brænde, og dermed fik FCK den perfekte start på straffesparkskonkurrencen. Den blev endnu bedre kort tid efter, da Kevin Diks sendte sin afslutning i mål. 

De næste fire afslutninger blev der scoret på, men da det var Asger Sørensens tur, snuppede Grabara ham. Roony Bardghji kunne derfor afgøre det hele, og det gjorde han med et frækt panenka. FCK spillede sig videre efter et stort drama. 

Her møder de polske Raków Częstochowa.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 3. runde

FT

SPP

5 - 7

FCK

1'
01
Jordan Larsson
Mål
80'
11
Veljko Birmancevic
Mål
105'
21
Qazim Laci
Mål
105'
22
Viktor Claesson
Mål
107'
32
Victor Olatunji
Mål
112'
33
Viktor Claesson
Mål
121'
33
Ladislav Krejci
Brændt straffe
121'
34
Kevin Diks
Mål på straffe
121'
44
Qazim Laci
Mål på straffe
121'
45
Viktor Claesson
Mål på straffe
121'
55
Kaan Kairinen
Mål på straffe
121'
56
Nicolai Boilesen
Mål på straffe
121'
56
Asger Sørensen
Brændt straffe
121'
57
Roony Bardghji
Mål på straffe
Annonce

221 kommentarer

Se kommentarer
Annonce