2025-02-19 22:51:39

Mbappé ydmygede tandløse City

Kylian Mbappé var med sit hattrick den helt store oplevelse, da Real Madrid vandt 3-1 og sendte Manchester City ud i CL-mørket. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

REA

3 - 1

MCI

4'
10
Kylian Mbappé
Mål
33'
20
Kylian Mbappé
Mål
61'
30
Kylian Mbappé
Mål
90'
31
Nico González
Mål

Onsdag aften var der Kylian Mbappé og så alle de andre.

Egentlig var der lagt i kakkelovnen til et spændende brag mellem Real Madrid og Manchester City, men det spolerede Real-stjernen allerede efter fire minutter, da han gjorde det til 1-0 efter et kæmpe koks fra Rúben Dias.

Dermed var den samlede stilling hurtigt forvandlet til 4-2 i stedet for 3-2, som var resultatet af det første opgør.

Real Madrid fortsatte med at kontrollere opgøret - godt ført an af Kylian Mbappé. 

Omvendt var de engelske gæster forbavsende tandløse og kom nærmest ikke frem til noget som helst.

Og efter 33 minutter blev ondt værre for gæsterne. Igen var det Kylian Mbappé.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Mbappé ydmygede tandløse City
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Den 26-årige legede med Josko Gvardiol og sendte efterfølgende bolden ind bag ved Ederson i City-kassen. 

2-0.

Real Madrid havde sat en noget nær perfekt første halvleg sammen. 

Det eneste minus i løbet af de første 45 minutter var et gult kort til Jude Bellingham.

Englænderen er derfor i karantæne i næste runde.

Første halvlegs tendenser fortsatte i anden halvleg, og Manchester City lignede nogen, der slet ikke troede på tingene.

Real Madrid pressede på, og efter 58 minutter var det tæt på at blive 3-0, men Ederson reddede flot.

Få øjeblikke senere kom 3-0-scoringen så. Og hvem andre end Kylian Mbappé.

Den franske stjerne modtog bolden ude i den ene side, hvorefter han gik ind i banen og sendte et fladt skud i modsatte side.

Hattrick til Mbappé. 

Med lidt over ti minutter igen af opgøret fik hattrick-helten fri og blev erstattet af Drahim Diaz.

Herefter var Real Madrid flere gange tæt på at gøre det til 4-0.

Det blev dog gæsterne, der til sidst fik reduceret til 3-1, da de bankede et frispark på overliggeren og scorede på returen. 

Dermed endte det med fire scoringer, og derfor gik det spanske storhold videre med et samlet 6-3-resultat.

Manchester City er omvendt ude af Champions League. 

I ottendedelsfinalerne venter enten Atlético Madrid eller Leverkusen for Real Madrid.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

REA

3 - 1

MCI

4'
10
Kylian Mbappé
Mål
33'
20
Kylian Mbappé
Mål
61'
30
Kylian Mbappé
Mål
90'
31
Nico González
Mål
Annonce

54 kommentarer

Se kommentarer
Annonce