2024-06-01 13:39:24

Pengeregn til Champions League-vinder

Over 30 millioner er forskellen på at vinde og tabe Champions League-finalen lørdag aften. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - Final. runde

FT

DOR

0 - 2

REA

Der kan vist ikke længere herske nogen som helst tvivl om, hvor vild en indtægtskilde Champions League er for klubberne rundt omkring i Europa. 

Se bare på FCK, der scorede over 400 millioner kroner for deres succesfulde CL-kampagne i denne sæson.

Lørdag spilles sæsonens sidste Champions League-kamp.

Her står Dortmund over for mægtige Real Madrid i finalen i London, der spilles lørdag klokken 21.00.

De to klubber kan næsten røre trofæet, der kun er en kamp væk. Men samtidig venter der også en enorm pengeregn til den endelige vinder.

Artiklen fortsætter efter billedet

CL -Pengeregn til Champions League-vinder
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Vinderen af kampen lørdag aften kan se frem til 30 millioner mere end taberen. 

Tal fra UEFA viser, at Champions League-vinderne kan putte 20 millioner euro - svarende til 150 millioner kroner i lommen, mens taberen må 'nøjes' med 15,5 millioner euro - svarende til 115 millioner kroner. Og det er bare i præmiepenge.

Men selvom der er millioner til forskel, kan ingen af de to klubber vist tillade at brokke sig over at måtte tage til takke med trøstepræmien. 

Den samlede pengepræmie i dette års Champions League rammer over svimlende 15 milliarder, og der nupper de to klubber langt størstedelen. 

Det anslås, at vinder af aftenens kamp alene vil ende med at indbringe 600 millioner kroner i præmiepenge - dertil skal blandt andet lægges entréindtægter, market-puljen m.m.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - Final. runde

FT

DOR

0 - 2

REA

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce