Der kan være mere dansk blod på vej til Norwich-offensiven.
Norwich har nemlig sendt et bud afsted på Bodø/Glimt-danskeren Kasper Høgh.
Det skriver den engelske avis, The Telegraph.
Norwich råder i forvejen over den danske angriber Mathias Kvistgaarden, mens klubben også har Oscar Schwartau, Pelle Mattsson og Emiliano Marcondes på lønningslisten.
Klubben helt store angrebsprofil Josh Sargent har været meldt på vej videre i karrieren, hvorfor Kasper Høgh kan være afløseren for den amerikanske stjerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Avisen melder intet om, hvor meget Norwich har budt på Kasper Høgh.
Høgh scorede 17 mål i den seneste sæson i Eliteserien.
Kasper Høgh, der har en fortid hos blandt andre AaB og Randers, skiftede i 2024 til Bodø/Glimt fra Stabæk.
Han har siden spillet 81 kampe for Bodø, hvori det er blevet til 40 scoringer og 12 oplæg.
Den 25-årige dansker har kontrakt med den norske klub til udgangen af 2029.

Norwich
Bodø/Glimt
Championship





































