De jagter begge en billet til Wembley og muligheden for at spille om oprykning til Premier League.
Og det kunne mærkes, da Middlesbrough og Southampton lørdag eftermiddag spillede den første af to playoff-semifinaler på Riverside Stadium.
Det var ellers hjemmeholdet, der sad tungt på opgøret, men det var alligevel ikke nok til at finde vej til netmaskerne.
Middlesbrough var særligt dominerende i første halvleg, hvilket førte til flere pæne muligheder.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg kom Southampton bedre med, uden at gæsterne for alvor formåede at blive farlige.
Dermed endte det uden scoringer i den første playoff-semifinale i Championship, inden returopgøret venter tirsdag.
Det samme er i øvrigt tilfældet i den anden semifinale, hvor Millwall og Hull fredag spillede 0-0.

Southampton
Middlesbrough
Championship







































