


Yousef Salech har fået en fremragende start på livet som Cardiff-spiller.
Før lørdagens kamp mod Plymouth havde den danske angriber scoret tre mål på 138 minutter. Den statistik fik han hurtigt udbygget.
Efter 12 minutter kom han på måltavlen. Og det gjorde han på ganske let vis.
Et fladt indlæg havnede foran fødderne på den tidligere Brøndby-spids, der ikke havde noget problem med at sende bolden i netmaskerne.
Cardiff var dermed i drømmeland, men i anden halvleg kom de ned på jorden igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dimitrios Goutas blev udvist for at trække i nødbremsen som bagerste mand, og overtallet fik Plymouth udnyttet et kvarters tid senere.
Og det var med en tidligere Superliga-profil i oplæggerens rolle.
Mustapha Bundu headede bolden på tværs til Muhamed Tijani, der fik udlignet til 1-1.
Og det blev også kampens resultat, og dermed fik to af Championships bundhold et point hver.
Cardiff er nu tre point over stregen, mens Plymouth, der blot er enkelt plads længere nede i tabellen, er på den forkerte side af stregen.

Plymouth
Cardiff
Championship

































