QPR opruster frontkæden forud for den kommende sæson.
Championship-klubben melder på sin hjemmeside, at den 24-årige angriber Rumarn Burrell købes fri af Burton Albion for et beløb, der ikke bliver offentliggjort.
Jamaicaneren glæder sig til at trække i den blåhvide trøje.
- Jeg er meget stolt og taknemmelig for at være her, fortæller Burrell på QPR’s hjemmeside.
- Det er en fantastisk mulighed for at vise, hvad jeg kan. Det er et skridt op, men jeg er klar. Jeg føler, at erfaringen og det at spille regelmæssigt har hjulpet mig med at udvikle mit spil endnu mere.
- Jeg fandt ud af, hvilke områder af mit spil der kunne forbedres, og jeg var fast besluttet på at blive bedre og forsøge at være den bedste version af mig selv.
Rumarn Burrell scorede i den forgangne sæson 11 gange for Burton Albion i den tredjebedste engelske række, League One. Året forinden leverede han hele 21 styk for Cove Rangers i den næstbedste skotske række.
QPR melder ikke, hvor lang en kontrakt parterne har indgået.

Burton
Queens Park Rangers
Championship





































