




Championship-klubben Blackburn Rovers, med den danske manager Jon Dahl Tomasson i spidsen, var inden fredagens opgør mod Stoke ubesejret i 11 kampe i streg.
Inden kampen lå Blackburn på fjerdepladsen og kunne med en sejr gå forbi Middlesbrough, som lå nummer 3.
Stoke dominerede fra start, og efter 24 minutter kom Ki-Jana Hoever på måltavlen.
Hollænderen kom stormende ind i feltet og timede sin afslutning med højrebenet perfekt. 1-0.
Kort tid før afslutningen på første halvleg blev den 21-årige dobbelt målscorer.
Igen dukkede han op ved bagerste stolpe og stangede bolden i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var op ad bakke for udeholdet, som havde svært ved for alvor at blive farlige i offensiven.
I anden halvleg kom Jon Dahls tropper lidt bedre med, men efter 75 minutter blev det 3-0 på mål af Tyrese Campbell.
Bedst som man troede, at opgøret var lukket, reducerede Blackburn to gange i slutfasen, og så fik tilskuerne alligevel en spændende afslutning.
Først reducerede Ben Brereton Diaz til 1-3 på et hovedstød, og kort tid efter gjorde Sam Gallagher det til 2-3.
I overtiden pressede Blackburn hårdt på, men Stoke-forsvaret afviste det meste.
Det er Blackburns første nederlag siden januar.

Blackburn
Stoke
Championship



































