


Southampton er ikke en populær fodboldklub i Nordøstengland lige nu.
Klubben fra sydkysten har i en hidtil uset skandale gjort sig skyldige i at overvåge deres semifinalemodstandere i semifinalen til den lukrative playoff-finale på Wembley.
Det var i forvejen den store overskrift for opgøret mellem de to klubber, som Saints trak sig sejrrigt fra opgøret i de døende minutter af den forlængede spilletid med en 2-1-sejr samlet.
Men Southampton er langt fra helgene, hvilket en situation i kampen også underbygger.
For undervejs blev kampen stoppet af dommer Andy Madley som følge af den diskriminationspraksis, som FA har indført.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes, at Southamptons stopper Taylor Harwood-Bellis ifølge meldinger fra blandt andre The Telegraph gjorde grin med det talehandicap, som Luke Ayling har.
Middlesbrough-backen gik offentligt ud i 2023 og sagde i et interview med Sky Sports, at han har døjet med stammen hele sit liv.
Det er nu op til dommer Madleys kamprapport, om Harwood-Bellis bliver straffet for situationen i kampens efterspil.
I forvejen har Sky Sports berettet, at Southampton risikerer at blive taberdømt for den føromtalte spionagesag.


Southampton
Middlesbrough
Championship





































