Millwall har sikret sig en spændende venstreback.
25-årige Alfie Doughty er hentet til London-klubben på en lang kontrakt, hvis konkrete længde dog ikke bliver offentliggjort - ej heller gør prisen.
Steve Gallen, fodbolddirektør hos Millwall, er yderst begejstret over at få den tidligere Premier League-spiller i folden – blandt andet fordi, at han angiveligt havde interesse fra netop Premier League sidste år.
- Jeg er virkelig glad for, at vi kunne få denne aftale på plads, fortæller Gallen på Millwalls hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alfie er en spiller, jeg har kendt i lang tid – helt tilbage fra da vi begge var i Charlton (2019-2021, red.). Så sent som for et år siden var der interesse fra Premier League for ham – uden tvivl på grund af hans alsidighed og evner både med og uden bold.
- Han er en spændende fodboldspiller og samtidig Millwall-fan, hvilket har hjulpet med at fremskynde processen, da han virkelig ønskede at slutte sig til klubben – en vigtig faktor, når man taler med disse spillere.
Alfie Doughty fik i den forgangne sæson 27 kampe for Luton, mens det i alt blev til 105 styk for The Hatters.
Tilbage i maj blev han rygtet til Brentford, men venstrebacken ender altså med at fortsætte i den næstbedste engelske række.
🦁 A Lion through and through. 💙 Alfie Doughty is a Millwall player.
— Millwall FC (@MillwallFC) July 28, 2025

Millwall
Luton
Championship

































