Anthony Patterson var fast mand mellem stængerne for Sunderland, da de rykkede op fra Championship sidste sæson.
Efter oprykningen til Premier League har den 25-årige målmand dog ikke fået mange spilminutter, og han tager nu konsekvensen af dette.
Patterson skifter nemlig til Millwall på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Det oplyser begge klubber søndag aften på deres hjemmesider.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nordireren er noteret for 169 kampe for Sunderland, hvor han fik debut for førsteholdet i 2021, da klubben spillede i League One.
Sunderland har afløseren for Patterson på plads.
Lørdag kunne The Black Cats nemlig oplyse, at den svenske målmand Melker Ellborg er ny mand i klubben.


Sunderland
Millwall
Championship

































