

Lørdag eftermiddag var der dømt danskerbrag i den næstbedste engelske række, hvor Deepdale dannede ramme om opgøret mellem Preston og Norwich.
Hos værterne startede Daniel Iversen i buret, mens Mads Frøkjær måtte tage til takke med en plads på bænken.
Kanariefuglene stillede til start med Oscar Schwartau og Pelle Mattsson, mens Emiliano Marcondes og Mathias Kvistgaarden startede opgøret på bænken.
Her endte sidstnævnte med at tilbringe hele kampen og kunne se sine holdkammerater bringe sig foran efter 85 minutters spil, og det var med en anden dansker i hovedrollen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Indskiftede Marcondes stod således for assisten til Jovon Makama, der modtog kuglen i feltet og bankede Norwich i front.
I de absolut døende sekunder smed kanariefuglene imidlertid den vigtige sejr på gulvet, da irske Will Keane udlignede til 1-1, hvilket også endte som kampens resultat.
Norwich bliver dermed under stregen i den engelske Championship, hvor Preston indtager tredjepladsen.

Norwich
Preston
Championship


































