

Der kom ikke nogle mål i rivalopgøret mellem Preston og Blackburn.
Men alligevel har der været en masse at snakke om efterfølgende. To røde kort og et muligt bid er det helt store samtaleemne.
Bid-episoden skete kort før tid i forbindelse med udvisningen til Owen Beck.
Blackburn-spilleren lavede en tackling, og umiddelbart efter kunne man se Prestons Milutin Osmajic gå til Beck, som meget tydeligt indikerede, han var blevet bidt.
Og i Blackburn-lejren er de ikke i tvivl om, hvad der skete. Og de er ikke tilfredse med det.
- Han har et stort bidmærke i nakken. Det er en skam, at dommeren ikke så det. Han har et stort bidmærke, og han har også vist gutterne det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er meget skuffet over at blive udvist. Han har været stille og en smule rystet.
- Jeg ved ikke, om han har talt med dommeren, og jeg er heller ikke sikker på, om det skete før eller efter det røde kort. Det skal han måske snakke med dommeren om.
- Det er en meget alvorlig episode. Der er ikke nogen, der kan lide at blive bidt.
- Alle er vrede. Det er virkelig ikke en god situation. Jeg er sikker på, at der vil blive gjort noget ved det, siger Blackburn-manager John Eustace ifølge Lancashire Telegraph.
Og det har Blackburn-chefen ret i. FA undersøger nemlig episoden.
Du kan se den absurde situation i videoen i artiklen.

Blackburn
Preston
Championship





































