2026-05-13 10:18:00

Saints-boss udvandrede fra pressemøde: Er du en snydepels?

Southamptons cheftræner, Tonda Eckert, forlod pressekonferencen efter avancementet over Middlesbrough, da han i forbindelse med 'Spygate' blev spurgt ind til, om han er en snydepels.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

FT

SOU

2 - 1

MID

5'
01
Riley McGree
Mål
45'
11
Ross Stewart
Mål
116'
21
Shea Charles
Mål

Southampton er klar til finalen i Championship-playoff, hvor en plads i Premier League er på højkant.

Det var dog ikke avancementet, som fyldte efter tirsdagens kamp. Det var endnu engang 'Spygate', som har været omdrejningspunktet før, under og efter semifinalen.

Southampton sendte angiveligt et medlem af trænerstaben til Middlesbroughs træning nogle dage inden første kamp, og siden har alt handlet om denne spion.

Det har det også gjort på pressekonferencerne efter de to semifinaler.

Cheftræner, Tonda Eckert, forlod lørdagens pressemøde, efter han gentagende gange henviste til en pressemeddelelse, Southampton havde lavet om situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Saints-boss udvandrede fra pressemøde: Er du en snydepels?
Foto: Craig Brough/Actionimages/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften blev han igen foreholdt spion-sagen, og en journalist spurgte meget direkte: Er du en snydepels?

Den tyske cheftræner reagerede ved at rejse sig og forlade presseseancen, mens Southamptons pressechef udtrykte over for journalisten, at han skulle vise noget respekt.

Southampton er fortsat ikke blevet straffet for at spionere. Det ventes dog, at der sker noget, inden finalen spilles.

Middlesbrough har været meget klare i mælet omkring sagen, hvor de mener, at Southampton overlagt har snydt. De ser gerne, at Saints får en sportslig straf, da en bøde ikke vil være af stor betydning.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - anden semifinale

FT

SOU

2 - 1

MID

5'
01
Riley McGree
Mål
45'
11
Ross Stewart
Mål
116'
21
Shea Charles
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce