2025-07-24 21:53:13

Slovakisk angriber på plads i Stoke

Róbert Boženík skifter Boavista ud med Stoke og har underskrevet en treårig aftale i det engelske. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

STK

1 - 1

WOL

En slovakisk angriber skal prøve kræfter med engelsk fodbold. 

Der er tale om Róbert Boženík, som skifter fra Boavista til Stoke på en treårig aftale, melder den engelske klub torsdag aften på sin hjemmeside. 

Den 25-årige landsholdsspiller ser en god mulighed for, at han på Championship-mandskabet kan få god gavn af manager Mark Robins. 

- Jeg har set det arbejde, manageren har gjort med andre angribere, som nu spiller på højeste niveau, og de små detaljer, han talte om, begejstrede mig for denne udfordring og spillede en stor rolle i, hvorfor jeg ønskede at slutte mig til The Potters. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Slovakisk angriber på plads i Stoke
Foto: Stoke City

- Jeg fik rigtig gode indtryk af klubbens ejer, den sportslige leder og også manageren. Jeg følte en stor tillid, og det var meget vigtigt for mig. 

- Stoke City-fans kan være sikre på, at jeg altid vil arbejde virkelig hårdt for holdet og aldrig stoppe med at finde måder at score mål på, fortæller Boženík på Stokes hjemmeside. 

Róbert Boženík har gennem karrieren yderligere tørnet ud for klubber som Feyenoord, Fortuna Düsseldorf og Žilina i hjemlandet. 

I den forgangne sæson havde han svært ved at finde netmaskerne for Boavista, da det kun blev til fem scoringer på 34 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

STK

1 - 1

WOL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce