




En grim sag har udspillet sig i The Championship i den forgangne weekend.
En gruppe Stoke-fans sang således nedsættende til deres tidligere angriber Tyrese Campbell med reference til hans far, Kevin Campbell, som gik pludseligt bort i juni.
Kevin Campbell havde en flot karriere i Premier League, hvor han var en meget afholdt spiller for blandt andre Arsenal og Everton.
Campbell jr. scorede målet til 2-0 i en Sheffield United-sejr med samme ciffertips, og målet var hans første siden skiftet fra netop Stoke i sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Klubben har en nultolerance overfor sange om tragedier og fordømmer kraftigt de afskyelige handlinger fra de involverede personer, lyder det fra Stoke i en udtalelse onsdag eftermiddag.
- Alle beviser, der bringes til klubbens opmærksomhed, og som afslører personer i den slags adfærd, vil blive håndteret uden tøven, og politiet vil også blive informeret.
Tidligere i år blev to Stoke-fans udelukket fra alle engelske og walisiske stadions for at håne to Leeds-fans, der blev dræbt i Tyrkiet i 2000.

Stoke
Sheffield United
Championship































