Fremtiden er fortsat uvis for Luca Kjerrumgaard.
Den 23-årige dansker blev for et års tid siden solgt fra OB til Udinese, der straks lejede ham ud til søsterklubben Watford.
Her spillede han 44 kampe i den forgangne sæson med ti mål og et enkelt oplæg til følge.
Det har tilsyneladende været nok til at overbevise Championship-klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

I hvert fald lyder det tirsdag på Watfords hjemmeside, at man lige nu er i dialog med Udinese om Luca Kjerrumgaard.
De to klubber har samme ejer og flere gange tidligere solgt og lejet spillere ud til hinanden.
Watford endte på 16. pladsen i den forgangne sæson.

Watford
Udinese
Championship




































