2026-05-20 14:37:59

Wrexham-stjerne: Championship-playoffs bør spilles om

Wrexham-stjernen Josh Windass opfordrer til, at man spille Championship-semifinalerne om i kølvandet på Southamptons spionskandale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - Final. runde

lørdag 23. maj

HUL

vs

MID

Southampton er som bekendt blevet sparket ud af Championship playoff-finalen efter den såkaldte 'spy-gate'.

Saints har indrømmet i tre tilfælde at have spioneret mod modstanderhold i denne sæson, og hele sagen har sendt chokbølger gennem Championship.

Wrexham missede playoff-kampene med to point på sæsonens sidste spilledag efter en uafgjort kamp mod Middlesbrough.

Nu understreger Wrexham-stjernen Josh Windass, at playoff-semifinalerne bør spilles om, og at Wrexham bør få Southamptons plads.

- Den her historie er noget af det vildeste, jeg har set. Men hvorfor starter playoffs ikke forfra med de fire andre hold? Boro mod Hull ville have været semifinalen! Forvirrende, skriver ifølge BBC han på sociale medier.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Wrexham-stjerne: Championship-playoffs bør spilles om
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Wrexham sluttede ni point efter Southampton efter den ordinære sæson i Championship. At erstatte Southampton i playoffs var ikke et muligt udfald i EFL's uafhængige disciplinærkommissions afgørelse.

Men klubben følger situationen nøje og vil afvente den fulde skriftlige begrundelse for dommen, før den overvejer, om der er nogen muligheder, skriver BBC.

En mulighed er, at Wrexham og andre berørte klubber potentielt kan rejse et erstatningskrav, hvis det kan bevises, at Southampton opnåede en uretfærdig fordel i løbet af sæsonen, som påvirkede chancerne for at nå playoff-kampene.

Southampton har appelleret dommen, og der ventes at komme en afgørelse senest onsdag aften.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - Final. runde

lørdag 23. maj

HUL

vs

MID

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce