Kilmarnock kommer torsdag aften på en svær opgave.
Her skal det skotske mandskab spille mod FC København i Parken, når de to hold spiller første af to kampe i Conference Leagues playoff.
Selv om FCK er favoritter til at gå videre, mener Kilmarnocks manager Derek McInnes, at skotterne har en chance mod danskerne.
Han sammenligner i øvrigt Jacob Neestrups mandskab med de to største klubber fra hjemlandet.
- Vi har slået bedre hold tidligere. Vi har slået Celtic, vi har slået Rangers, og jeg tror, at en klub som FC København er i den kategori, så det er samme måde, vi behandler opgørene på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det handler om at holde det tæt. Vi havde nogle tætte kampe mod begge de hold i sidste sæson, og jeg synes, det er fair og fornuftigt at behandle det på den måde over to kampe, så vi kan tage tilbage til Rugby Park og give os selv en fair chance, lyder det fra Kilmarnock-træneren ifølge BBC Scotland.
Den afgørende europæiske kamp i Parken mellem FCK og Kilmarnock sparkes i gang 19.00, og opgøret kan følges live på Bold.
Returkampen, som spilles om en uge i Skotland, vises på Bold. Det kan du læse meget mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Kilmarnock
ECL-kval




































