2025-08-21 22:01:07

Kuchta på tavlen: Priskes mandskab sikrede godt udgangspunkt

Jan Kuchta leverede den første scoring i opgøret mellem Sparta Prag og Riga, der endte 2-0 til de tjekkiske favoritter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

SPP

2 - 0

RIG

22'
10
Jan Kuchta
Mål
90'
20
Albion Rrahmani
Mål

Sparta Prag var ganske store favoritter til torsdagens playoff-kamp i Europa League-kvalifikationen, hvor Riga kom forbi den tjekkiske hovedstad. 

Førstnævntes danske cheftræner, Brian Priske, havde valgt samtlige tre af sine landsmænd i klubben til startopstillingen. 

Både Peter Vindahl, Asger Sørensen og Magnus Kofod fik således chancen, men det var en anden med dansk islæt, der først kom i fokus. 

Den tidligere Midtjylland-angriber Jan Kuchta sørgede nemlig for føringsmålet til Sparta Prag nogenlunde halvvejs gennem første halvleg. 

Frontløberen steg til vejrs ved forreste stolpe og stangede en hjørnesparksserv fra Lukáš Haraslín i mål, hvilket sørgede for en pauseføring til hjemmeholdet. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Kuchta på tavlen: Priskes mandskab sikrede godt udgangspunkt
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Riga kom ikke frem til meget, men venstrekanten Galu tilspillede sig faktisk en udmærket mulighed, som Magnus Kofod flot fik blokeret. 

Det lykkedes aldrig de lettiske gæster at finde en udligning, og så kunne Sparta Prag til allersidst øge til 2-0.

Her var det Albion Rrahmani, der efter et godt drev gennem midten af banen fordoblede føringen. Kort for inden havde Santiago Eneme ovenikøbet ramt stolpen.

Brian Priskes mandskab står nu med gode kort på hånden forud for returkampen i Riga, der finder sted i næste uge.

Peter Vindahl fik naturligvis hele kampen mellem Spartas stænger, og det samme gjorde Asger Sørensen i midterforsvaret.

Magnus Kofod blev pillet fra banen et kvarters tid før slutfløjt.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

SPP

2 - 0

RIG

22'
10
Jan Kuchta
Mål
90'
20
Albion Rrahmani
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce