2025-08-19 15:05:00

Nartey trækker på erfaring: De plejer at være lidt arrogante

Noah Nartey kender et par af spillerne fra Strasbourg, fordi han stiftede bekendtskab med dem under U21 EM. Kan man komme lidt ind i hovederne på dem, kan man godt slå dem ud af kurs, siger midtbaneprofilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

Mødet med Strasbourg bliver et helt nyt bekendtskab for mange af Brøndbys spillere, men for Noah Nartey forholder det sig lidt anderledes.

Den unge midtbanespiller stod over for flere af deres individualister, da Danmarks U21-landshold denne sommer røg ud til Frankrig i EM-kvartfinalen.

Og dén erfaring kommer han til at trække på.

- Jeg kender et par dernede. Clement (Bischoff, red.) og jeg spillede jo mod nogle af deres spillere, da vi afsted med landsholdet. De er gode og har en masse kvalitet, fortæller Nartey efter tirsdagens træningspas. 

- Vi skal bare gå til dem. Jeg tror, de bliver frustrerede nemt, hvis vi gør det. De franskmænd plejer at være lidt arrogante. De er lidt halvarrogante, så hvis vi går ind og prikker lidt til dem, så skal de nok blive fornærmede. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Nartey trækker på erfaring: De plejer at være lidt arrogante
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Vi skal tage derned med tro på tingene, og der er ingen grund til at være bange. Vi skal spille vores eget bold, og det bliver altafgørende at bevare troen.

Nartey og Bischoff stiftede blandt andre bekendtskab med den 22-årige midtbanespiller Felix Lemarechal og forsvarsspiller Ismael Doukoure, der også er 22 år gammel.

En sludder med Høgsberg
Cheftræner Frederik Birk var også inde på, at der findes små fif, spillerne kan finde frem i kampens hede, og det plejer aktørerne på banen selv at finde ud af. 

- Man skal altid drille lidt, og jeg kan godt lide at prikke lidt til nogle enkelte spillere, som jeg ved har temperament, siger Nartey med et smil.

Hvad er det for nogle tricks?

- Det er lidt af det hele. Man kan stemple lidt inden eller bare gå lidt ekstra hårdt til en person, så skal der nok komme lidt sjov ud af det. Men det går begge veje!

Strasbourg har haft en travl sommer på transferfronten og har blandt andet købt Lucas Høgsberg i FC Nordsjælland. 

En spiller, Nartey har spillet med på de danske ungdomslandshold, og som spillede 90 minutter i søndagens kamp mod Metz i Ligue 1.

- Mon ikke vi får sludret lidt inden og efter kampen, når vi når derned. Jeg glæder mig til at se, hvordan han kommer til at klare det, for det er jo et stort skifte for ham, men han er også en dygtig spiller. 

Der er kampstart klokken 20.00 på torsdag. Derefter venter returopgøret på Brøndby Stadion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce