


5-2-3 eller 5-4-1.
FC Københavns formation torsdag aften var en lille smule flydende. Vigtigst af alt fungerede den.
Formationen var nemlig uventet for Chelsea-træner Enzo Maresca.
Det fortalte den italienske træner efter kampen på et pressemøde.
- Jeg ser altid mange af vores modstanderes kampe, inden vi skal møde dem. I det her tilfælde så jeg flere kampe fra denne sæson, både fra Superligaen og Conference League.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De har aldrig spillet med fem i bagkæden. I løbet af de seneste tre år er det formentlig sket to gange.
- Det overraskede os. FCK er et godt hold, de spiller god fodbold, har en dygtig træner og har mange talentfulde spillere, udtale Enzo Maresca.
Chelsea endte med at vinde 2-1 i Parken, og dermed har englænderne et godt udgangspunkt forud for returkampen i London om en uge.
Maresca var dog ikke helt så selvsikker.
- Jeg er altid nervøs, men lige nu er fokus på vores næste kampe. Returkampen bliver endnu en svær kamp, udtalte Enzo Maresca.
Der er returkamp på Stamford Bridge 13. marts klokken 21.00. Vinderen går videre til kvartfinalen i Conference League.



FC København
Chelsea
Conference League



























