FC Köln og Nice skulle have været i gang med at spille Conference League i det franske, men forud for kampen har der været voldsomme uroligheder på lægterne, hvor de to hold fangrupperinger er stødt sammen.
Det har i første omgang fået kampen udsat, og de tyske gæsters anfører Jonas Hector beder nu de medrejsende tyskere om at holde sig i ro i det videre forløb, så kampen kan blive afviklet.
- Vi vil allesammen rigtig gerne spille kampen med jer. Vi vil også gerne have kampen til at foregå. Men vi må erkende, at vi ikke kan godkende det (scenerne før kampen, red.) - vi kan slet ikke lide det, siger Hector til klubbens Twitterkanal.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har kæmpet vores røv i laser det seneste år og i playoffkampene, og vi ville elske at spille foran jer, og det er derfor, jeg beder jer: Hold jer i ro, bevar fatningen, støt os så godt I kan.
- Det er, hvad klubben ønsker også. At vi står sammen og i fred fejrer fodbolden og ikke volden. Tak.
Kölns kamp mod Nice er midlertidigt udsat til 19.40.

Nice
FC Köln
Conference League




































