2024-08-30 07:30:00

Imponeret Neestrup: Det var tæt på perfekt

Efter en hektisk start fik FC København bedre styr på tingene mod Kilmarnock torsdag aften, og særligt den sidste time er cheftræner Jacob Neestrup stærkt tilfreds med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Kilmarnock
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

FCK

3 - 1

BIF

- De bedste europæiske kampe, man husker FC København for, er i gruppespillet. Det er der, vi folder os ud. 

Den besked gav Jacob Neestrup torsdag aften til sine spillere, og han gentog budskabet over for den skrevne presse efter den samlede 3-1-sejr over Kilmarnock, der sikrer FCK en plads i Conference League. 

Torsdag blev det 'blot' 1-1, men det skal man ikke lade sig narre af. 

FCK-bossen sammenligner sådan en kamp med de nervepirrende opgør om at undgå nedrykning, der på et tidspunkt var en del af Superliga-formatet. 

- Det er vores nedrykningskampe. Det er med det pres og med det ansvar, vi spiller under. 

- Der er mange tunge sten, der er forsvundet fra ens skuldre i dag, og i det lys er jeg meget, meget imponeret over den ro, som det her fodboldhold viser i specielt de sidste 60 minutter af den her fodboldkamp. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL -Imponeret Neestrup: Det var tæt på perfekt
Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

Jacob Neestrup erkender, at de første 25 til 30 minutter var hektiske, men derfra var han yderst tilfreds med, hvad han så.

- De sidste 60-65 minutter kan næsten ikke spilles mere perfekt. Det skulle lige være, at Claesson havde scoret tidligere, eller at Elyounoussi havde proppet den i kassen, da han rammer overliggeren. 

Af den grund køber han heller ikke præmissen om, at FC København burde have præsteret bedre mod et hold som Kilmarnock, der aktuelt indtager en sidsteplads i den skotske liga.

- Hvad var de dårligste europæiske kampe for FC København sidste år? Det var mod Breidablik, mod Sparta Prag og mod Rakow (i kvalifikationen, red.). De bedste kampe var mod de bedste. For du kan spille med en helt, helt anden frigjorthed og løssluppenhed. 

- Og det gør det selvfølgelig ikke nemmere nu i en periode, hvor tingene ikke kommer så nemt til os. Vi er i et ligaspil, og det tror jeg, der er mange i dansk fodbold, der er glade for. 

- Så kan det godt være, at vi bliver kritiseret af nogen, fordi vi har det lidt svært generelt i øjeblikket, men vi har levet op til vores ansvar igen-igen-igen på vores egne vegne og på dansk klubfodbolds vegne. Det skal man glæde sig over.

FC København er med den samlede 3-1-sejr med i bowlen, når der fredag eftermiddag bliver trukket lod til ligaspillet i Conference League. 

En lodtrækning, du kan se live på Bold.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 7. runde

FT

FCK

3 - 1

BIF

Annonce

48 kommentarer

Se kommentarer
Annonce