2024-11-06 17:10:00

Neestrup har øje på farlig polak: En nøgle

FC København kommer ifølge Jacob Neestrup til at møde det bedste indlægsspil i hans tid, når Istanbul Basaksehir med angriberen Krzysztof Piatek gæster Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

Jacob Neestrup har først og fremmest fokus på sit eget mandskab.

Forud for torsdagens Conference League-opgør mod Istanbul Basaksehir er der også lidt af tage fat på efter mandagens skuffelse mod Silkeborg, hvor FC København brændte og brændte og måtte nøjes med 2-2.

Men FCK-bossen har naturligvis også taget et godt kig på modstanderen, og her der især én spiller, der stikker ud. 

Den polske angriber Krzysztof Piatek.

- Alle hold har deres styrker og svagheder, men jeg sagde til spillerne i dag, at deres indlægsspil og den måde, de sætter det op på med primært indadskruede indlæg fra to kanter, der trækker ind i banen, måske er det bedste indlægsspil, vi har spillet imod i min tid. 

- Der har de Piatek i boksen, og lige præcis det moment rent defensivt er en nøgle, forklarer Jacob Neestrup på onsdagens pressemøde.  

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Neestrup har øje på farlig polak: En nøgle
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix

Torsdagens tyrkiske gæster er ikke godt kørende resultatmæssigt, hvor man har tabt de seneste seks kampe, men Piatek ved alligevel, hvor målet står. 

Den polske landsholdsangriber med en fortid i klubber som AC Milan, Genoa og Hertha Berlin er noteret for 11 mål i 18 kampe i denne sæson, og derfor ligner han manden, som FCK skal forsøge at stoppe. 

Noget tyder også på, at det ikke er første gang, at københavnerne har haft et særligt øje til Krzysztof Piatek.

I sommeren 2022 beskrev B.T. således, hvordan polakken var en drømmespiller for FC København, der dog i stedet endte med at hente Andreas Cornelius til klubben.

Men om det havde noget på sig, ønskede Jacob Neestrup ikke at svare på onsdag. 

Til gengæld lagde cheftræneren ikke skjul på, at hans mandskab er under pres forud for opgøret. Læs mere om det her

Opgøret mellem FC København og Istanbul Basaksehir spilles i Parken torsdag klokken 21.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - 3. runde

FT

FCK

2 - 2

ISB

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce